top of page
054.JPG

Ensemble CV

 Mellem Rum er et samarbejde mellem, fløjtenist Johanne Buus Andersen(DK), danser Antonia Stäcker(DE) og cellist Emily Wittbrot(DE). 

Mellem Rum opstod i 2018 som et biprodukt af en Butoh-workshop med Duo DIALOG på KunstØ-festival, Samsø. Det der bragte ensemblet sammen var en fælles interesse for improvisation i relation til bevægelse og lyd, i denne sammenhæng via Butohens poetiske filosofi. 

Emily Anine Wittbrodt

014.JPG

Emily (*1994) er født og opvokset i Bonn, Tyskland. Hun har studeret klassisk cello siden 2010 ved universiteter i Essen, Düsseldorf, Helsinki, Firenze og idag studerer hun jazz improvisation i Köln. I løbet af sin studietid har Emily været yderst aktiv som udøvende musiker og har i den forbindelse vundet adskillige priser og udmærkelser for sin store musikalitet: stipendium fra the Academy of the Musik&arts Montepulciano, Live Music Now, Dörken-Stiftung, Langenbach-Stiftung, Fondazione William Walton og Jugend Musiziert. 

Emilys musikalske fokus ligger på improvisation og
tværæstetiske samarbejde, og hun er aktiv med flere bands og
ensembler så som det prisbelønnede big band The Dorf and
Umland, dronebandet Müde, den elektroakustiske duo Ludwig/Wittbrodt, avantgarde-folk kvartetten Hilde og Duo DIALOG med den tokyo baserede danser Antonia Stäcker. Udover en karriere som udøvende musiker har Emily komponeret til flere danse og teater produktioner, samt været involveret i adskillige uropførelser i ind og udland. 

Antonia Stäcker

027.JPG

Antonia (*1995) er født og opvokset i Braunschweig, Tyskland, og har studeret moderne dans ved Folkwang university of the arts i Essen hvorfra hun dimitterede i 2017. I løbet af sin studietid er hun blevet tildelt det prestigefyldte stipendium fra the Academy of the Musik&arts Montepulciano. 

I 2015 skabte hun Duo DIALOG i samarbejde med cellist Emily Wittbrodt. Sammen har de designet og produceret adskillige events til festivaler i Tyskland og Danmark.
Til daglig er hun blandt andet en del ad det tværæstetiske Ensemble uBu og optræder jævnligt i produktioner af Sylvia Heyden, T.A.N.Z. Baunschweig. Derudover har hun optrÃ¥dt med Butoh kompaniet Motimaru og i 2019 havde hun premiere pÃ¥ sin Butoh-inspirerede solo-performance i Berlin. 

Motiveret af sin store interesse for japansk kultur har hun siden 2017 studeret Japanologi i Berlin og bor i øjebklikket i Tokyo hvor hun studerer japansk sprog og kultur samtidig med at hun dykker endnu dybere ned i Butoh’ens rødder, ved at studerer ved Butoh-mestre i Tokyo og Kobe. 

Johanne Buus Andersen

002.JPG

Johanne (*1992) er født og opvokset i oplandet til Lemvig, Danmark, og har vundet lokale og regionale konkurrencer og talentpriser fra en tidlig alder. I 2019 dimitterede Johanne med en kandidatgrad i klassisk tværfløjte og kammermusik fra Det Jyske musikkonservatorium(DJM) og Sibelius Akademia Helsinki, med hovedfag i musikalsk performance og kammermusik, og adskillige sidefag i kropsteknikker i relation til musikudøvelse, samt kurser i tværkulturelle udtryksformer. 

Johanne er en alsidig musiker og spiller mange genrer, fra klassisk- over folkemusik til jazz. Hun har de sidste to vintre været tilknyttet som fløjtenist og komponist på teaterhuset Filuren, og desuden spillet med adskillige ensembler og bands: Live Vinyasa, en neoklassisk trio; Smeltevand, en visuel koncertinstallation; Pamela Angela, et elektroakustisk performance-ensemble som arbejder i spændet mellem pop- og kunstmusik. 

bottom of page