In Between Spaces - Pilotprojekt
2019
Koncept og iscenesættelse:
Antonia Stäcker
Johanne Buus Andersen
Anna Vegrim Ryvænge
Emily Wittbrodt
Performere:
Antonia Stäcker, Dans
Johanne Buus Andersen, Fløjte
Anna Vegrim Ryvænge, Guitar
Emma Annacha Axelsson, Cello (sub.)
Kostumer: Johanne Buus Andersen
___
Produktion: Johanne Buus Andersen
Fotos: Kio Ng Jørgensen
Video: Johanne Buus Andersen
___
Tak til Henrik Knarborg Larsen, Sylvia Heyden og Thyge van Dassen.
“Gennem musikken og dansen kommer frustrationen til udtryk som en frigørelsesproces, der får dig til at tænke og føle anerledes”
- Thea Egestrand, Kulturmagasinet Vink
Værket "In Between Spaces" er bygget op gennem improvisation og inspireret af den japanske dansekunstform Butoh, som er en fællesbetegnelse for en bred vifte af teknikker som ofte involverer legende og grænsesøgende billedsprog, tabuiserede emner og langsomme hyperkontrollerede bevægelser.
Værkets form er skabt udfra en grundidé om fire rum, hvor ordet “rum” skal forståes som et abstrakt “space” uden vægge eller døre. I hvert af disse rum hersker en grundstemning, som er fastlagt og grundigt udarbejdet på forhånd. Udfra denne grundstemning vokser improvisationerne.
Værket består således af fire scener, hvis indhold er valgt udfra artisternes egne erfaringer med en tilværelse i et udpræget præstationssamfund. Erfaringer som musikere, unge, mennesker, kvinder, og kunstnere er grundlæggende elementer i improvisationerne.
De fire scener behandler på hver deres måde en følelse af at være fortabt mellem beslutninger, at kæmpe med at overgive sig til nuet og processen samt en konstant søgen efter sig selv og et sted hvor man endelig kan give helt slip.
Fire følelsesmæssige øjebliksbilleder som markeres med fire overskrifter:
1) In Between
2) Overflow
3) Safeplace
4) Exposure
Publikum inviteres til at dykke med ind i fire rum, fire følelsesmæssige øjebliksbilleder, et for et, opleve stemningen og lade sig rive med, som at begive sig ind i et hurlumhejhus hvor hvert rum på sin egen måde er en spejlsal af os selv og det samfund vi er en del af.